KOMPETENCER

​Byggemodning

​Vi har stor ekspertise inden for byggemodninger og har derfor stor erfaring i udførelsen af nye bolig- eller erhvervsområder. Vi deltager i både kommunale såvel som private udstykninger.

Vi forstår den komplette udførelse fra første spadestik til færdigt anlæg med jord-, kloak- og belægningsarbejdet, samt forsyningsledninger til det nye område.

Vi kan desuden stå for den samlede koordinering af projektet, så med Aabybro Entreprenørforretning A/S som samarbejdspartner får I en entreprenør, der varetager hele den praktiske del.

Kloak

Vi har stor erfaring i udførelsen af større kloakrenoveringsopgaver, samt nye anlæg for kommuner og forsyningsvirksomheder. Vi byder gerne på større kloaksepareringsopgaver - et område vi har stor fokus på. Derudover har vi stor ekspertise i vejledning og udførelse af private kloakopgaver.

Vi har naturligvis kloakmestre og flere af vore medarbejdere er rørlæggere, og har flere års erfaring inden for faget.

Jord

Vi udfører jordflytning af muldjord, råjord, forurenet jord m.v. jordflytning sker i henhold til jordforureningsloven. Derudover har vi mange år erfaring med: opgravninger, udgravninger, sandpuder, jordflytning, regnvandsbassiner og jordvolde.

Vi har medvirket til opførelsen af flere golfbaner og kunstgræsbaner. Vi har forestået det spændende jordarbejde med de specielle opbygninger som disse baner kræver.​

Forsyning

Vi udfører gravearbejde for de forskellige forsyningsledninger - fjernvarme, vand, gas og kabler.

En af vore spidskompetencer er fjernvarmearbejde. Siden 2010 har vi haft kontrakt på rammeaftale med Aalborg Fjernvarmeforsyning. Rammeaftalen, som kører indtil 2018, har vi i samarbejde med VME Vodskov Murer Entreprenør A/S. Vi har ligeledes haft flere renoveringsopgaver for Aalborg Fjernvarmeforsyning såsom større transmissionsledninger.

Derudover har vi udført fjernvarmearbejde for Aabybro Fjernvarme og Støvring Fjernvarme.

Beton/Byggeri

Parcelhuse, industribyggeri, tilbygninger og renoveringer - vi udfører arbejdet i jordhøjde, dvs. jord, kloak og betonarbejde.

Oftest arbejder vi som underentreprenør ved byggerier, men indimellem påtager vi os også rollen som koordinerende hovedentreprenør. Vi har en bred vifte af håndværksvirksomheder indenfor de forskellige fagområder, som vi samarbejder med.

Derudover har vi også udført mere specielle betonkonstruktioner og løsninger. Vi har bl.a. medvirket til udførelsen af flere af de fundamenter som bærer rutchebanerne i Fårup Sommerland.

Belægning

En flot udført belægning kan være med til at give et eksklusivt indtryk - hvad enten det drejer sig om en plads i et bymiljø eller den private indkørsel. Vi medvirker gerne til udførelsen af specielle løsninger og kommer gerne med råd og vejledning.

​Aabybro Entreprenørforretning A/S   ●   Knøsgårdvej 107      9440 Aabybro      CVR: 13 10 82 42